Årsplan 0. klasse

Her får du forslag til en årsplan til Kontext 0.

Årsplanen følger som udgangspunkt kapitelstrukturen i elevbøgerne, der er udledt af Fælles Mål i matematik og baseret på en gennemtænkt faglig progression. Klik her for at få en skrivbar version af årsplanen.

I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger:
Uge 42: Efterårsferie
Uge 51-52: Juleferie
Uge 7: Vinterferie Uge 14: Påskeferie
Uge 26-32: Sommerferie

Webdelen til elevbogen og værkstedsbogen indeholder en række resurser fx arbejdsark, forældrefilm som også kan være til gavn i din forberedelse og GeoGebra-filer, som kan inddrages efter behov. Eleverne har også fri adgang til værktøjsprogrammet, FotoMat, hvor de selv kan producere opgaver.

En anden mulighed for et digitalt supplement til Kontext+ er Villeby, som indeholder en række matematiske aktiviteter.

Hvis du vil printe hele årsplanen skal du trykke på Åbn alle og derefter Print årsplan.

Cifrene 0-9

Fx uge

33-36

Tallene indgår i hverdagen i alle mulige sproglige sammenhænge: “Hvor mange biler har du?”, “Viktor har to mere”, “Der mangler en”, “1-2-3 og hop”, “Jeg bor i nummer 5” osv. Det er denne forforståelse og erfaring, vi bygger videre på i kapitlet. Det centrale er udseendet og navnet på de ti tegn, som udgør cifrene i vores talsystem. Gennem værkstederne får eleverne mulighed for at eksperimentere med at forme, farve og bygge tallene samt sætte dem i rækkefølge.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Sortering

Fx uge

37-40

I kapitlet arbejder eleverne med at kategorisere. Det er centralt at kunne generalisere og udskille særlige egenskaber ved en række genstande, så man kan erklære, at de er ens. Evnen til at sætte ting i en bestemt orden ved at sammenligne deres egenskaber og lede efter ligheder og forskelle er en fællesnævner mellem børns leg og matematikkens væsen.
Vi betragter tælling og præsentation af antal som en del af emnet om sortering. Eleverne kan ikke lade være – de ting, der er samlet, også skal tælles. Derfor arbejdes der også med søjlediagrammer.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Tal og tælling

Fx uge

41-45

Fra pegetællingen, hvor eleverne “rører” ved genstandene, udvikles tællingen til at omhandle “usynlige” genstande, som de ikke kan røre ved. I værkstederne udvikles elevernes tælleevner, idet det naturligt indgår i en sproglig sammenhæng.
Den grundlæggende forståelse af tallinjen skal opøves hos eleverne. Den kommer ikke af sig selv. Det er også her nullet indføres.
I tilknytning til tællingen arbejder eleverne med de sproglige udtryk, som følger med – flere, færre, lige mange osv.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Figurer og mønstre

Fx uge

46-49

Det centrale i kapitlet er indsigten i, hvad der tales om – at man er enige om, at fx “den pæne firkants” egenskaber også svarer til det mere korrekte ord – et kvadrat. Der skelnes mellem figurer, som er opbygget af “lige streger” (rette linjer) fx firkanten, og figurer, som er opbygget af buede streger (krumme linjer) fx cirklen. Primært fokuseres der på de figurer, som har lige streger: trekanten, firkanten, femkanten.
I kapitlet arbejdes endvidere med symmetri og spejling og enkle mønstre.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Antal og talkort

Fx uge

50-3

Vi udvider tællingen og talforståelsen til 0-20. Ved udvidelsen af talrækken ser eleverne, at selv om der kommer selvstændige navne på ti, elleve, tolv, tretten osv., kommer der ikke nye tegn til. Det indledende arbejde med positionssystemet tager sin begyndelse, når eleverne tilføjer et ciffer, så vi nu befinder os i tierne – de tocifrede tal. I det hele taget indfører vi i dette kapitel tiere og enere som fagord.
Talkortene indføres til at arbejde med rækkefølgen af tallene. Erfaringerne med tallinjen fortsætter fra det tidligere kapitel.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Rumlige figurer

Fx uge

4-8

Kapitlet om rumlige former skal ses som en forlængelse af de erfaringer, som eleverne har skabt sig i emnet om figurer og mønstre. Elevernes erkendelse af former er knyttet til deres visuelle og praktiske erfaringer med rummet – virkeligheden. De ser den rumlige geometri i deres hverdag.
Vi forsøger at skabe en indledende fortrolighed med kuben og den isometriske tegning, som vi har tegnet. Det vil på dette tidspunkt være for vanskeligt for de fleste elever at anvende det isometriske papir til at gengive egne kubefigur.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Regn med tallene

Fx uge

9-12

En af forudsætningerne for at etablere en færdighed i at lægge sammen og trække fra er forståelsen af den proces, som foregår. Skal eleverne erkende sådanne regneprocesser, i dette tilfælde addition, skal visse forudsætninger være på plads omkring deres tælling. Det centrale er deres indsigt i “fortsat tælling” – altså at acceptere, at der fx er tale om en mængde på fem og derfra at kunne sammenlægge det med en anden mængde på tre ved at tælle seks, syv, otte.
I kapitlet Tælling gjorde vi meget ud af, at eleverne skal skønne sig til, hvor mange de tror, der er i en mængde, inden de tæller den op. Det samme gør sig gældende her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Position, retning og relation

Fx uge

14-17

I kapitlet arbejdes der med positioner. Vi har forsøgt at udarbejde en liste, som angiver en række af disse ord. Der er givet flere, men til en start kunne det være en opmærksomhedsliste for, hvordan eleverne bruger disse ord. Det primære fokus er her at lære forskel på venstre og højre. Som under positioner er den sproglige indsigt i, hvad man siger, og hvad man forstår ved ordene centralt. Eleverne vil også skulle bruge ordene i forbindelse med sammenligninger af vægt og afstande.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Tal på tal

Fx uge

18-21

Vi fortsætter med i dette kapitel at regne med tallene. Vi indfører penge som det materiale, eleverne skal regne med. I indsigten om pengene og deres værdi er, at det ikke er antal, men værdier, der skal lægges sammen. Vi udvider elevernes kendskab til symbolernes verden. Vi indfører således her tegnet for addition, eller lægge sammen. For at hjælpe hovedregningen undervejs er det godt at kende og kunne ”de gode venner til et tal”. Det mest almindelige er at tale om gode venner til 10, altså de to addender, som tilsammen kan give 10.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Måling

Fx uge

22-25

I kapitlet skal eleverne arbejde med at kunne aflæse klokken i hele og halve timer. Linealen bruges som måleinstrument. Linealen har en tallinje, som eleverne kan bruge til at måle længder med. Afstandene på tallinjerne er opdelt i hele centimeter – men det bruger vi ikke som ord. Vi bemærker blot, at noget kan være 3 langt og 2 langt, altså 5 langt i alt. Brugen af balancevægten udvider vi lidt, idet eleverne får mulighed for at bruge en standardenhed til at måle med – nemlig kuben, som vejer 1 g.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.