maal_kap3

I kapitlet udvider vi vinkelbegrebet og introducerer en metode til måling af vinkler i form af grader. Elevernes skal kende til vinkelmåleren, idet vi mener, at det har en læringsværdi – i kombination med brugen af GeoGebra til at tegne og måle vinkler. Det er nu tid til at knytte vinkelbegrebet til egenskaber ved figurer og retninger. Vi ser på vinkler ved parallelle linjer, og vi ser på vinkelsummer i trekanter.
Vi introducerer derudover diagonalen i polygoner. Figurers egenskaber og kategorisering fortsætter, idet vinkelstørrelser nu kan indgå, fx ved beskrivelsen af den retvinklede trekant.
Eleverne præsenteres for forskellen mellem skitsen og den nøjagtige tegning og skal nu anvende både sidelængde og vinkelstørrelse til at konstruere enkle figurer.