maal_kap2

Scenariet om rideskolen er valgt for at illustrere ideen bag en cirkelform, og at de punkter, der indgår i figuren, ligger i lige lang afstand fra et udvalgt centrum. Eleverne vil arbejde med forholdet mellem omkreds og radius/diameter og beregne omkreds ud fra radius/diameter og omvendt.
Fagligt sættes i scenariet Telemasten fokus på størrelsen af cirklen her repræsenteret ved, hvor meget telemasterne dækker. Som i forrige scenarie forsøger vi at skabe en tilnærmet overslagsagtig tilgang til formlen for arealet af en cirkel er radius · radius · 3. En præcision kommer efter øvelsen i Aktiviteten, som er meget afgørende for indsigten i pi.
Figurer er sjældent rene firkanter eller cirkler. Meget ofte er der tale om kombinationer af kendte grundfigurer, som fx kvadrater, rektangler, cirkler osv. I scenariet Skolemøbler skal eleverne således være i stand til at adskille disse sammensatte figurer i mindre, mere enkle enheder.