maal_kap3

Eleverne tager undervejs i de tre scenarier stilling til, hvordan og hvornår de anvender de fire regningsarter. De kommer til at fordybe sig i forskellige beregningsprocesser og afgøre regnestrategisk, hvorvidt en beregning skal foregå som en algoritme på papir, som hovedregning, notatregning eller lommeregnerregning.
Der fokuseres særligt på procentberegning samt regning med negative tal. Eleverne skal forholde sig til procentvis forandringer knyttet til fænomener som fx udsalg, rabat og tilbud, og eleverne skal anvende negative tal knyttet til fænomener som regnskab og budget. Arbejdet med negative tal har en særlig problematik, der kan skabe forvirring – minustegnets dobbeltfunktion som både regnetegn og fortegn.
I 6. klasse arbejdes der på viderebygning og opsamling på udvikling af regnestrategier og regnemetoder. Vi ser nærmere på, hvorledes der regnes med decimaltal. Eleverne møder igen på Viden om siderne forskellige regnemetoder, denne gang til regning med decimaltal.